Det er ikke billigt at bygge robotter, som er hvad vi laver på arbejdet, så vi var løbet ind i økonomiske problemer. Vi havde længe overvejet hvad der skulle stilles op, hvordan skulle vi igen få styr på økonomien? Var et lån det rigtige valg? Eller skulle vi vælge at afskedige nogle medarbejdere? Tvivlen var stor, og der blev tænkt som det knagede på hele kontoret. Lisbeth som er en af de ansvarshavende, kom hurtigt på en idé, men vi andre var ikke sikker på at den nu var så fantastisk.
Listbeth mente at vi skulle låne penge, og ikke bare lidt, men rigtigt mange penge, hun var selv storforbruger af lån og så derfor ingen problemer i at vi kautionerede med værkstedet samt kontoret. Vi andre mente ikke det kunne være meningen at vi skulle stille sikkerhed for et lån, vi var enige om at vi sagtens kunne få et lån uden sikkerhed. Vi tog derfor i banken og snakkede med vores bankrådgiver, men også blot for at høre lidt om de forskellige lånformer, det kunne jo være der var noget vi havde overset. Bankrådgiveren forklarede os lidt om forbrugslån, som han mente kunne være tilforladeligt i vores tilfælde. Det kunne vi ikke forstå, vi var jo en større virksomhed, og vi kunne jo se at renterne var skyhøje på et forbrugslån.
Han fortsatte så med at sige, at hvis vi ikke ville tage et forbrugslån, så kunne han kun tilbyde os et sms lån, og hvis det ikke var godt nok, så måtte vi prøve i den norske afdeling som helt sikkert ville kunne give os et lån på dagen som det hed på norsk. Hvis det ikke var godt nok kunne han kun henvise os til den svenske filial som var villige til at låna pengar snabbt, de havde nemlig brug for renteindtægter.
Lettere slukøret måtte vi gå tomhændende hjem, for at finde en anden løsning.