Den udfordring havde vi den anden dag på kontoret, vi havde fået en stor sending robotter hjem fra Japan, og vi ville i den forbindelse gerne sende dem videre. Men hvordan skulle vi det? De vejede godt og vel et ton stykket, og var meget uhåndterbare. Jytte var overbevist om at vi skulle have fat i nogle plastkasser, og nogle solide af slagsen. Plastkasser lød ikke videre holdbart, men hun insisterede rigtigt nok på at plastkasser skam godt kan tåle en vis mængde.
Vi besluttede os derfor for at se nærmere på plastkasser til at fragte robotterne i. Vi fik fat i en sælger, fra et firma der normalt solgte fødevareemballage, her benyttes plastkasser oftest, og vi var af den overbevisning at skulle vi finde en plastkasse ekspert, var det indenfor denne branche.
Det var rent faktisk eksperten selv der tog telefonen, hans navn var Tove Ditlevsen og han havde beskæftiget sig med plastkasser det meste af hans liv. Han fortalte vidt og bredt om dimensioner, holdbarhedsgrænser, kvalitet og kvantitet. Vi blev så meget klogere på plastkasser, at vi følte vi var rede til at begive os ud i et reelt køb.
Vi fik købt nogle forskellige typer plastkasser hjem, men fandt hurtigt ud af at robotter altså ikke var det samme som fødevareemballage. Generelt set burde vi nok bare slet ikke benytte plast emballage, det var der enighed om. Vi måtte altså ud og finde et andet alternativ, næste gang kan det være vi prøver træ eller masonit.