De gamle kitler var blevet for slidte, det var vi alle enige om. Der var derfor blevet besluttet at bruge noget af budgettet på nyt tøj til alle medarbejderne, det var fint, for vi var stort set alle løbet tør. Der blev på kontoret snakket heftigt om alle de spændende muligheder, og pigerne var alle enige om at der skulle købes damesko, og at de skulle være både festlige, men også stilede.
Den mandlige del af virksomheden var selvfølgelig ikke meget for at bruge hele budgettet på damesko, som kvinderne foreslog. De vidste at det ville indebære at der også skulle købes massere af strømpebukser, og er der en ting mænd ikke kan gå i, er det strømpebukser.
Vi blev derfor nød til at gå på kompromis med hensyn til hvilken slags tøj vi skulle købe. De fleste mænd stemte på jeans og skjorter, men det ville pigerne ikke have, det var klart. De foretrak jo selvfølgelig fine kjoler, som de kunne have på til hverdag og fest. Det hele var altså et stort virvar, og så som om dette ikke var nok, var en af de kvindelige ansatte også gravid i 6 måned, hun kunne derfor kun bruge ventetøj til gravide kvinder.
Til sidst aflyste vi hele mødet og droppede alt om nyt tøj, medarbejderne måtte selv købe noget, når der nu ikke kunne nås til enighed.