Vi havde bestilt en større sending mobiler til virksomheden, og det var umiddelbart luksusmobiler vi havde bestilt. Men da vi modtog sendingen viste det sig at det var billige mobiler, og ikke de luksuriøse modeller vi oprindeligt havde bestilt.
Det gav selvfølgelig en masse sure miner på arbejdet, chefen havde oprindeligt bestilt en 8800 Sirocco Guld, men endte altså op med en Nokia 3300. Det var han selvsagt stærkt utilfreds med, han ville udelukkende have guld mobiler, og mente selvfølgelig at det var uacceptabelt.
De fleste billige mobiler fungerer ellers ganske godt, og det er sandsynligvis ikke alle der kan se forskel på en dyr og en billig mobil. Men det kunne chefen, og vi var derfor nødt til at kontakte teleselskabet, og brokke os. Vi fik fat i dem, og de insisterede på at det var den rigtige sending. Vi havde nemlig ikke betalt det fulde beløb, som fakturaen ellers lød på, og derfor havde de besluttet at sende os en kasse gamle og billige mobiler.
Chefen blev stikravende rasende, og forklarede dem at han ikke kunne bruge en mobil, medmindre den var high class. De forklarede ham at han måtte se sig tilfreds med en langt billigere model, og hvis han ikke kunne det, så måtte han gå ned i en mobilbutik og købe en ny. Han fik ikke byttet hans nuværende, og han skulle beholde abonnementet i mindst et år, eftersom det var et erhvervsabonnement.
Så den dag i dag, går chefen rundt med en billig mobil, vi ved alle at han er stærkt utilfreds, men han har altså ikke købt sig en ny mobil endnu. Vi har ellers set ham sidde og læse anmeldelser af HTC Desire og en anmeldelse af Sony Ericsson Vivaz.